Michael Jordan
Personlige data
Fulde navn	Michael Jeffrey Jordan
Kælenavne	Mike, Air, Air Jordan, His Airness, MJ, The Black Cat, Captain Marvel, Superman, Batman, Money, G.O.A.T., vaca sagrada, Mr. June, Mr. J
Fødsels­dato	17. februar 1963 (56 år)
Fødested	Brooklyn, New York, USA
Statsborger	USA
Bopæl	Brooklyn, Highland Park, Wilmington
Sprog	Engelsk
Klub information
Højde	198 cm
Positioner	Shooting Guard
Trøjenummer	23
College
University of North Carolina
NBA draft
Placering i draft 3 Årgang 1984 Draftet af Chicago Bulls
Seniorhold 1)
Årrække 1984-1993 1994 1995-1998 2001-2003 Klub Chicago Bulls Birmingham Barons (minor league baseball) Chicago Bulls Washington Wizards Kampe
Landshold 2)
Landsholdsår Landshold USA Landsholdskampe
Noter: 1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe. Wikidata: Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Michael Jordan i kamp for Chicago Bulls.

Michael Jeffrey Jordan (født 17. februar 1963) er en amerikansk basketballspiller.

Han anses af mange som en af basketballspillets største spillere nogensinde. Han var med i startopstillingen på det første amerikanske Dream Team som deltog ved OL i Barcelona 1992, hvor holdet, der for første gang bestod af NBA-stjerner, vandt guld. I NBA spillede Jordan 13 sæsoner for Chicago Bulls, med hvem han vandt mesterskabet seks gange og blev kåret med titlen som MVP (Most Valuable Player/Mest værdifulde spiller) fem gange.

Opvækst og tidlig karriere |

Michael Jordan blev født i Brooklyn, New York, og da han var syv år, flyttede
familien til North Carolina. Han viste sig snart som en dygtig sportsmand i flere sportsgrene som baseball, amerikansk fodbold og basketball, og han forsøgte i sin high school tid at komme på skoleholdet i 10. klasse, men da han kun var 1,80 m, lykkedes det i første omgang ikke. Dette slog dog ikke Michael Jordan ud af kurs, og da han voksede 10 cm i løbet af sommeren og samtidig trænede intensivt, fik han en plads på holdet det næste år.

Nu viste Jordan sit potentiale, og han scorede 25 point i gennemsnit pr. kamp de to næste sæsoner. Han blev derpå seniorspiller, og allerede første år blev han udnævnt til McDonald's All-American Team. Han fik derpå sportsstipendium til University of North Carolina, hvor han i øvrigt studerede kulturgeografi. Som førsteårs-collegespiller fortsatte han de gode takter og blev valgt til årets unge spiller i Atlantic Coast Conference.

Han var i øvrigt en lidt anonym holdspiller, og der blev først for alvor lagt mærke til ham, da North Carolina mødte Georgetown i NCAA State Championship 1982. I kampens sidste sekunder fik han bolden og satte et skud udefra, der afgjorde kampen til North Carolinas fordel.

Et år før tiden stoppede han på college for at deltage i NBA-udvælgelsen i 1984. Her blev han som den tredje af de unge spillere valgt, og det var Chicago Bulls, der blev vinderen.

Samme år var han som collegespiller en del af USA's olympiske basketballhold, der på hjemmebane i Los Angeles vandt guld. Jordan var en af de centrale spillere med et gennemsnit på 17,1 point i kampene.

NBA-karrieren |

Allerede i sin første sæson scorede Michael Jordan 28,2 point pr. kamp (ppk), og han blev hurtigt en favorit blandt fansene. Efter blot en måned i NBA kom han på forsiden af Sports Illustrated med overskriften "En stjerne er født". Han blev ikke overraskende valgt til sæsonens All-Star kamp, men flere af de etablerede stjerner, der også deltog i kampen, var så trætte af al den opmærksomhed, der blev Jordan til del, at de søgte at fryse ham ude ved at undlade at aflevere til ham. Det rystede ham dog ikke særligt, og hans position blev slået fast, da han blev valgt til "Rookie of the Year" ("Årets debutant").

Sæsonen 1985-86 blev ødelagt for Jordan af en brækket fod og gik glip af 64 kampe. Han blev dog klar til playoff-kampene, og i en af disse scorede han 63 point, hvorved han satte rekord for playoff-kampe, der står den dag i dag. Den følgende sæson blev en af Jordans bedste, og han scorede som blot anden i historien samlet over 3.000 point. På trods heraf blev han slået af Magic Johnson i kampen om hæderen som MVP.

Michael Jordan spillede næsten kun i nr. 23

De følgende tre sæsoner var personligt gode for Michael Jordan, men Chicago Bulls blev i playoff-kampene hvert år besejret af Detroit Pistons, der blandt andet specialopdækkede Jordan i flere af kampene. Først i sæsonen 1990-91 lykkedes det Bulls at besejre Pistons, idet Jordan nu i stedet for at blive fanget i sine skud, afleverede bolden og derved snød opdækningen. Sejren banede vejen til finalen, som Bulls vandt over Los Angeles Lakers, og Jordan blev både MVP for hele sæsonen og i finaleserien. Dermed var Jordan og Bulls for alvor dominerende i amerikansk basketball.

Det var derfor en Michael Jordan på toppen, der naturligt blev udtaget til det olympiske basketballhold til OL i Barcelona 1992, efter at professionelle spillere havde fået lov til at deltage. Det amerikanske hold bestod af en række store NBA-stjerner, og de var på forhånd tårnhøje favoritter: 10 af de 12 spillere blev i 1996 valgt blandt de 50 største stjerner i NBA's historie ved organisationens 50-årsjubilæum. Stjernerne levede op til forventningerne og vandt alle deres kampe tårnhøjt (43,8 point i gennemsnit) – i finalen blev det til den mindste sejr i kampen mod Kroatien, men blev dog vundet med komfortable 117-85 med Jordan som topscorer med 22 point. Samlet blev han blot fjerdemest scorende på holdet med sine 12,7 point i gennemsnit.

I 1993 kom Michael Jordan i mediernes søgelys for gambling med store indsatser. Han indrømmede dette, men fastholdt samtidig, at det ikke havde taget overhånd. Måske spillede dette ind i beslutningen senere samme år om at stoppe karrieren. Selv nævnte han, at han mistede lysten til at spille, efter at hans far var blevet myrdet tidligere på året. Hans karrierestop gav rystelser over hele landet, og endnu større var forbløffelsen, da han forsøgte sig som baseball-spiller. Det blev dog ikke nogen stor succes, og i starten af 1995 meldte han sig atter klar til basketball.

På trods af fraværet på 1½ år var han hurtigt på toppen igen. Han kunne dog ikke alene trække Bulls til en ny titel, men med grundig træning forud for sæsonen 1995-96 var han stærkt medvirkende til at sikre Bulls den første af tre mesterskaber i træk. Han trak sig nu tilbage for anden gang i januar 1999. Et år senere vendte han tilbage til NBA, nu ikke som spiller, men som klubmedejer og præsident i Washington Wizards. Han fik en meget omfattende ledelsesmæssig stilling, og vurderingen af ham i denne rolle har været blandet. I sommeren 2001 nævnte han muligheden af at spille for sit hold, og i september blev det officielt: Han vendte igen tilbage som aktiv spiller, og han lovede at give sin spillerløn til ofrene for terrorangrebet den 11. september 2001.

Sæsonen 2001-02 blev for Jordan præget af skader, og det blev kun til 60 kampe. Den følgende sæson spillede han alle 82 kampe, og som 40-årig viste han stadig fine præstationer. F.eks. blev han den første spiller over 40, der scorede mindst 40 point i en kamp. Hans præstationer var dog ikke nok til at bringe Wizards i playoff-kampene, og Jordan var i flere tilfælde utilfreds med sine medspillere.

Jordan afsluttede endegyldigt sin karriere, og en af de sidste kampe foregik på hans gamle hjemmebane i Chicago, hvor han modtog langvarig stående ovation.

Med en karriere på 15 sæsoner (13 for The Chicago Bulls og 2 for Washington Wizards) både som shooting guard, point guard og small forward var Michael Jordan ikke bare fysisk god, men også mentalt på toppen. Michael Jordan er indehaver af et utal af rekorder i NBA, som f.eks. flest point i en slutsspilskamp (playoff) med 63 point, højeste pointsnit pr. kamp (30,1) og flest topscorertitler (10).

Hans succes og popularitet skaffede ham rekordhøje kontrakter, hvoraf den mest givtige indbragte ham 30 millioner dollars årligt.

I 2012 købte Michael Jordan NBA holdet Charlotte Bobcats for $275 mio.

Karriere ud over basketball |

Michael Jordan var under sin karriere en af de mest efterspurgte personer overhovedet, og han benyttede interessen til at medvirke i en film i 1993. Han spillede sig selv i Space Jam, der er en film med kombinationen af virkelige personer og tegneseriefigurer fra Looney Tunes.

Han var en af de mest anvendte indenfor den amerikanske model- og reklamebranche i 1980'erne og starten af 1990'erne. Store firmaer som Nike, Coca-Cola og McDonald's benyttede ham i store reklameserier, og Nike lancerede en basketballsko under hans navn kaldet Air Jordan.

Hans reklameindtægter er estimeret til at have indbragt ham over en milliard dollars.^{[kilde mangler]}

Michael Jordan på golfbanen i 2007

Efter karrierens endelige afslutning forsøgte han sig igen som præsident for Washington Wizards, men han blev snart fyret. I de følgende år brugte han en del tid på godgørende formål, andre sportsgrene som golf og motorcykelløb. Han har sit eget tøjmærke, som han har gjort reklame for, og han ejer et motorcykel-team.

Privatliv |

Michael Jordan blev i 1989 gift med Juanita Vanoy, og parret fik to sønner og en datter. I 2002 søgte de om skilsmisse, men fandt sammen igen. I slutningen af 2006 søgte de atter om skilsmisse, og der forventes at indbringe Juanita et beløb på omkring 150 millioner dollars.

Eksterne henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Michael Jordan

• Michael Jordans opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)


• Michael Jordans profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)


• Michael Jordans Minor League-profil på Baseball-Reference.com (engelsk)


• Michael Jordans profil hos Basketball-Reference (engelsk)


• Michael Jordans profil hos fiba.com (engelsk)


• Michael Jordans profil hos RealGM (engelsk)


• Michael Jordans profil hos NNDB (engelsk)


• Michael Jordans profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)